I januar har 16 medarbejdere fra Kildevang påbegyndt et kursusforløb om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Således forstærkes og suppleres det gode udviklingsarbejde: da 16 af kollegerne før nytår afsluttede et tilsvarende forløb, kaldte ledelsen deres idéer til forbedringer i ældreplejen ’førsteklasses’.Det giver mening at sende medarbejdere på efteruddannelse; især når de med udgangspunkt i borgerens ve og vel bliver inspireret til en række tiltag, der straks kan mærkes på arbejdspladsen.Medarbejderne på Områdecenter Kildevang i Langå og Øster Bjerregrav Ældrecenter har været særdeles aktive i forbindelse med deres deltagelse i kurset Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, og for nylig kunne de præsentere deres tiltag for relevante ledere fra ældresektoren i Randers Kommune. Her var begejstringen stor: Det er tydeligt, at medarbejderne kender den konkrete problematik, de skal forholde sig til, og deres forslag til forbedring og fornyelse er lette at indføre i organisationen, når de kommer fra medarbejdere, der til daglig ”har skoene på og derfor ved, hvor de trykker.” Fire temaerDeltagerne beskæftigede sig med fire temaer:Aflastningsafdelingen – hvis funktion er et billede på indlæggelse og udskrivning mellem hjem og hospital – blev behandlet af én af grupperne. For at borgeren får mest muligt ud af opholdet og pladserne udnyttes så hensigtsmæssigt som muligt, har gruppen sørget for at optimere kommunikationen. På den måde fremgår formålet med indlæggelsen på aflastningsafdelingen klart forinden, og tiltagene målrettes undervejs i forhold hertil. Således giver observationer, udredning og behandling borgeren og dennes eventuelle pårørende de bedst mulige betingelser ved udskrivelsen for atter at kunne klare sig hjemme. Deltagerne har bl.a. iværksat en spørgerunde blandt beboere på aflastning, opfulgt af spørgeskema med seks spørgsmål om tilfredshed. Gruppen har også udarbejdet en folder, der letter personalets dokumentationsarbejde.Temaet Sorg var omdrejningspunktet for en anden af grupperne. Den ældre, der i mange år har haft hjælp i hjemmet til sin ægtefælle, og som i forbindelse med ægtefællens død mister denne daglige kontakt, oplever ofte sorg, isolation og ensomhed; og ikke sjældent fører dette til uhensigtsmæssig indlæggelse. Gruppens deltagere har givet deres bud på nye muligheder for at forebygge dette: bl.a. ved igennem opfølgende besøg at være opmærksomme på, hvorvidt den efterladte har behov for yderligere visiteret hjælp, mulighederne for at introducere aktivitetstilbud og tilbyde samvær med andre i form af f.eks. busture - og også ved at have etableret samarbejde uden for de kommunale tilbud med den lokale præst om videre opfølgning, såfremt borgeren måtte ønske dette. Medarbejdere, der ud fra ønsket om at kunne tilgodese hver eneste borger, der kommer i berøring med områdecentret, beskæftigede sig med temaet Kommunikation, har udarbejdet en velkomst-brochure med alle relevante kontaktoplysninger. Med udgangspunkt i at kunne tilgodese de svageste og mest udsatte borgere udarbejdede deltagerne en tjekliste, der fungerer som sikkerhedsnet til at opfange fejl og mangler i den interne kommunikation på centret, således at dette kunne komme borgere også med andre behov til gode. Gruppen har gennemgået rutiner i organisationen systematisk og er fremkommet med forslag til optimering af mødestruktur og overlevering af informationer. Paneldeltagerne var imponerede over deltagernes arbejde.
Gruppen, der har arbejdet med temaet Tilgængeligheden hos de praktiserende læger, har arbejdet med vanskelighederne i forhold til at kunne få fat i de praktiserende læger pr. telefon. Mange ældre opgiver at opnå kontakt, hvis de skal ringe mange gange. En tilstand, som den praktiserende læge let ville kunne behandle, vil i nogle tilfælde udvikle sig, så indlæggelse bliver nødvendig. Gruppen har udsendt konkrete løsningsforslag til nogle af kommunens læger; f.eks. muligheden for telefon-kø, telefontid flere gange dagligt, evt. en folder til patienterne med åbnings- og telefontider og information om, hvem på klinikken, der kan løse hvilke opgaver. Alt i alt betyder deltagernes forebyggende ændringsforslag, at en række uhensigtsmæssige indlæggelser i fremtiden vil kunne undgås: når opholdet på aflastningsafdelingen er så optimalt som muligt, når en efterladt ægtefælle hjælpes videre, når den interne kommunikation optimeres og når – hvis – tilgængeligheden hos de praktiserende læger bliver bedre, er der basis for at få borgeren ’tilbage på sporet’, inden en indlæggelse er eneste udvej.Kursusleder Lone Brandt fra Randers Social- og Sundhedsskole anerkender deltagernes indsats:”Deltagerne har engageret sig i projektet og processen midt i en travl hverdag og har været tro mod deres mål - og tro mod deres kolleger. De har arbejdet fagligt, tværfagligt og tværfunktionelt – og det er flot, hvad de har nået på så kort tid. Deres løsningsmodeller kommer indefra, og de handler på dem straks. Organisatorisk læring handler om rutiner, procedurer, systemer, organisationsformer og koordinationsmekanismer - kort sagt om hele organisationens indre struktur.”
Grupperne fortsætter det igangsatte arbejde med de forskellige initiativer. Sundhedscentret i Randers afholder i først i maj 2010 en konference, der ud fra projekterne og resultaterne fra pilotprojektet skal udbrede kendskabet til det forebyggende arbejde generelt og vække interesse for den videre kompetenceudvikling på ældreområdet. Yderligere information hos Lone Brandt, Randers Social- og Sundhedsskole: lone.brandt@sosuranders.dk
Senest opdateret 20.01.2010
