Hvad er en sundhedsservicesekretær? En lægesekretær light? ... Fire elever på sundhedsservicesekretæruddannelsen i Randers er ikke i tvivl: det er en uddannelse med mange jobmuligheder.Når man skal uddanne sig til sundhedsservicesekretær, får man flere skoler at se: Handelsskolen Minerva og Randers Social- og Sundhedsskole samarbejder om uddannelsen, der retter sig bredt mod sundhedssektoren.Sabrina Offenbach Brix fra uddannelsens 6. hold, ville oprindeligt være lægesekretær, men det kneb med praktikpladserne. Og det viste sig at være held i uheld: ”Jeg synes, sundhedsservicesekretær-uddannelsen er bredere end lægesekretæruddannelsen, fordi vi får flere valgmuligheder - f.eks. også at arbejde i tandlæge- og dyrlægepraksis,” konstaterer Sabrina. Holdkammeraten Dorthe Juel Kristensen supplerer: ”- Og skulle det blive svært at finde et job, der har med det sundhedsfaglige at gøre, har vi jo også mulighed for at søge en mere almindelig kontorstilling med de ting, vi kan.”Netop bredden i uddannelsen er også det, der tiltrækker eleverne i første omgang. Der er krav om stor fleksibilitet, når man som færdiguddannelsen både skal kunne håndtere administrative og sundhedsfaglige opgaver. Elev Ann Louise Danielsen glæder sig over at skulle lære så mange forskellige ting: ”Som sundhedsservicesekretærer skal vi jo suge til os både fra sygeplejersken og lægesekretæren i en praksis.”
Henriette Machon Juul Hansen og Ann Louise Danielsen
Også på lederniveau er tilfredsheden med den brede uddannelsesmulighed til at få øje på: ”Det er bekræftende at opleve, at det kan lade sig gøre for forskellige skoler at køre en god uddannelse sammen. Vi er meget forskellige, både fagligt og undervisningsmiljømæssigt, men det giver god mening at samarbejde om et konkret projekt, når vi skal bruge høj kvalitet fra begge verdener,” siger Vibeke Nielsen, direktør på Randers Social- og Sundhedsskole.I begyndelsen var det rent praktiske i at skulle indfinde sig på flere forskellige lokaliteter lidt forvirrende for eleverne. Men det opleves som en kvalitet også at møde et andet undervisningsmiljø, end man er vant til på Handelsskolen. Elev Henriette Machon Juul Hansen forklarer forskellen: ”Det er to meget forskellige undervisningsmiljøer – og det er anderledes for os at opleve, at Social- og Sundhedsskolen er vant til de voksne elever.”Forstander Ulrik Husum fra Handelsskolen Minerva udtrykker på linje med Vibeke Nielsen stor tilfredshed med den bredt favnende uddannelsesmulighed og bemærker, at den merkantile profil over årene er justeret løbende i takt med ønsker fra bl.a. eleverne, så fagrækken ud over deciderede handelsskolefag som dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, salg og service, samfundsfag, it mm. nu også rummer bl.a. lægelatin.”Vi er rigtig glade for det fortrinlige samarbejde skolerne imellem og påskønner også i høj grad den store velvilje, vi møder fra de mange praktiksteder. Det sker i stigende grad at et praktikophold undervejs i uddannelsen afløses af en decideret ansættelse efter gennemført uddannelse,” fortæller Ulrik Husum.
Yderligere information
Direktør Vibeke Nielsen
Randers Social- og Sundhedsskole
8641 6900 / vn@sosuranders.dkForstander Ulrik Husum
Handelsskolen Minerva
8711 4300 / ulh@hsminerva.dk
Sundhedsservicesekretæruddannelsen varer 19 måneder og er en uddannelse under Erhvervsuddannelsen (EUD). Uddannelsen består af et skolebaseret grund- og hovedforløb og to gange to måneders praktik. En sundhedsservicesekretær kan arbejde med både administrative opgaver (f.eks. bogholderi og telefonomstilling) og kliniske opgaver (f.eks. assistere det sundhedsfaglige personale og klargøre udstyr og instrumenter). En sundhedsservicesekretær kan påtage sig job i sundhedscentre, på plejehjem, sygehuse mv. De første sundhedsservicesekretærer i Randers blev færdiguddannet i marts 2007.
![]() |

Senest opdateret 21.03.2010