Forberedende forløb for tosprodede - SOSU-udd.

Kurset består af flere fag

AMU nummer: 45567

Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau (40 dage)

Deltagerne har et relativt godt kendskab til relevant specifikt fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt og skriftligt om fagområdets centrale begreber, fx materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser. Deltagerne har et relativt godt kendskab til alment fagsprog og kan anvende det til at forstå og kommunikere mundtligt og skriftligt om almene processer, handlinger, tilstande og egenskaber inden for fagområdet. Heri indgår anvendelse af relevante begreber inden for regning, matematik, naturfag samt forskellige afbildningsformer. Deltagerne har et relativt godt kendskab til det danske sprogs grammatik og kan gøre brug heraf i den faglige og almene kommunikation. Deltagerne kan relativt selvstændigt kommunikere på dansk om planlægning og udførelse af arbejdsprocesser, og de kan søge og formidle relevant information, blandt andet ved hjælp af IT. Deltagerne kan anvende deres flerkulturelle kompetencer til at handle relevant i forhold til det danske arbejdsmarked og branchens arbejdspladskultur. Deltagerne har et alment kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan indgå aktivt i job og eventuel yderligere uddannelse.   Uddannelsen er for personer, der har dansksproglige forudsætninger svarende til, at de har gennemført det meste af Danskuddannelse 2, evt. bestået "Prøve i Dansk 2", jf. danskuddannelse efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. På det almene niveau har deltagerne et relativt bredt ordforråd, og deres mundtlige og skriftlige kommunikation er præget af en vis grad af kompleksitet og korrekthed i dagligdags kommunikationssituationer.   De sproglige færdigheder, der lægges vægt på i denne arbejdsmarkedsuddannelse, er primært at lytte, tale, læse og i nogen grad at skrive.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 45347

Grundlæggende faglig matematik (3 dage)

Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for faglig matematik og geometri med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kender geometriske figurer og kan beregne for eksempel areal og rumfang. Endvidere kan deltageren aflæse forskellige diagrammer som kurve-, søjle- og kassediagrammer. Endelig kan deltageren anvende formler og beregne simple ligninger og kender til præfikser i forbindelse med enheder, samt til potenser.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 45215

Grundlæggende faglig regning (2 dage)

Deltageren styrker og videreudvikler sine færdigheder inden for grundlæggende faglig regning med henblik på løsning af faglige opgaver i branchen eller i forbindelse med erhvervsrettet voksenuddannelse. Deltageren kan anvende de fire regningsarter: plus, minus, gange og dividere og kan anvende regningsarterne såvel ved overslagsregning som ved brug af lommeregner og computer. Endvidere kan deltageren regne med procenter, promiller og brøker samt anvende forholdsregning.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 42690

Praktisk hjælp til ældre (15 dage)

Efter endt uddannelse kan deltagerne: - overholde etiske krav vedr. etablering af kontakt til og samtale med udvalgte borgere samt kende betydningen af egen personlig fremtoning. - udføre arbejdet med bevidsthed om eget kompetenceområde, herunder reglerne for tavhedspligt, og indgå i et samarbejde med de faggrupper, som er tilknyttet social- og sundhedsområdet. - i samarbejde med det faglige personale varetage praktiske behovsbestemte opgaver som lettere rengøring, samt finde fejl og rette på mekaniske dele ved diverse hjælpemidler til ældre. - medvirke ved praktiske førstehjælpshandlinger, tilpasset de særlige risiko-områder der gælder for ældre borgere samt kende de almindelige tegn ved aldringsprocessen. - forstå betydningen af og opleve motivation for at tilegne sig øget viden om social- og sundhedsområdet.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 45061

Forebyggelse og sundhedsfremme (5 dage)

Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i såvel den primære som den sekundære sundhedssektor. Deltageren kan vejlede og rådgive om forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger ud fra borgernes individuelle behov. Deltageren kan arbejde ud fra de overordnede og lokale mål i regeringens sundhedsprogram og kan dokumentere indsatsen. Deltageren kan indgå i arbejdet med arbejdsmiljø via sundhedsfremmende indsatser.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 42834

Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet (3 dage)

I det daglige arbejde kan deltageren påtage sig det professionelle ansvar for at etablere anerkendende relationer i arbejde med sundhed, omsorg og pleje eller i pædagogisk arbejde. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i de relevante værdier, der afspejles i formålsparagraffen for enten sundhedsloven, serviceloven eller dagtilbudsloven. På baggrund af forståelse for anerkendende grundprincipper kan deltageren i sin daglige praksis anvende grundlæggende anerkendende kommunikationsredskaber. Deltageren kan endvidere bidrage til og tage ansvar for respektfuld, værdig og udviklende dialog med brugere/børn/patienter, pårørende og kollegaer.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 40606

Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd (3 dage)

Deltagerne videreudvikler, med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden om arbejdsmiljø, forflytning og lejring, de professionelle faglige færdigheder, ressourcer, holdninger og handlemuligheder, der kan forbedre eget arbejdsmiljø i social- og sundhedsarbejdet. Desuden udvikles evnen til, i et etisk perspektiv, at arbejde kreativt og refleksivt i forhold til personflytninger.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 44327

Omsorg for personer med demens (5 dage)

Deltagerne kan varetage de individuelle behov, som opstår i hverdagen hos personer med demens og disses pårørende. De kan yde en professionel og respektfuld omsorg på et socialpædagogisk og -psykologisk grundlag. Deltagerne kan genkende almindeligt forekommende symptomer på demenssygdom og arbejde ud fra en forståelse af, hvilke belastninger de kan medføre for hverdagslivet. Deltagerne kan tilrettelægge et samarbejde med borgeren ud fra en viden om den enkeltes livshistorie og hverdagsliv og på baggrund af kommunale målsætninger. De har viden om gældende lovbestemmelser, herunder reglerne om magtanvendelse, således at samværet med personer med demens bliver værdigt og respektfuldt. Deltagerne kan gennem dialog afdække demensramte familiers belastninger. De kan yde basal støtte og vejledning til pårørende til personer med demens. De kan etablere samarbejde med de pårørende, således at der bliver draget nytte af deres ressourcer. Deltagerne kan forebygge stress og udbrændthed gennem planlagte samtaler med kolleger.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden

AMU nummer: 40596

Hverdagslivet som indsatsområde i sosu-arbejdet (4 dage)

Deltageren kan i social- og sundhedsarbejdet bidrage til at få borgerens dagligdag til at fungere bedst muligt ved at tage udgangspunkt i ressourcer og belastninger i borgerens hverdagsliv. I den forbindelse kan deltageren samarbejde med borgeren ud fra en aktuel viden om, hvordan kulturelle, religiøse og sociale faktorer påvirker hverdagslivet, samt om sundheds- og sygdomsopfattelser i forskellige grupper i samfundet. I det arbejde kan deltageren i forbindelse med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme fokusere på borgerens evne til hjælp til selvhjælp. Desuden kan deltageren bidrage til at optimere den tværfaglige indsats i et pleje-, omsorgs- eller rehabiliteringsforløb ved at arbejde systematisk med metoder til at indsamle og formidle relevante oplysninger om borgerens tidligere og aktuelle hverdagsliv. Deltageren kan forholde sig reflekterende og analyserende til betydningen af sin egen kultur og sine egne normer og værdier i forhold til sin jobudøvelse. På baggrund heraf kan deltageren sikre kvaliteten i indsatsen uanset borgerens baggrund og eventuelle sproglige barrierer. Endelig kan deltageren i tværfaglige sammenhænge selvstændigt tage initiativ til, at borgerens hverdagsliv prioriteres som et professionelt indsatsområde i social- og sundhedsarbejdet.

Læs mere om faget på UddannelsesGuiden
Randersafdelingen
Minervavej 47
8960 Randers SØ
731409amu180813r 13-08-2018 26-10-2018 Ingen 08:00-15:30 20 02-07-2018
Pris 0 kr.

Kursister med videregående uddannelse skal betale fuld pris. Se fuld pris på efteruddannelse.dk

Hvis du vil tilmelde dig et enkelt fag, så henvend dig til uddannelsesstedet.