DM i SOSU Skills

Vi er meget stolte af at kunne kalde os femdobbelte regionsmestre i SOSU Skills. Vores elever har nemlig vundet de nordjyske regionsmesterskaber fem gange, ud af de syv gange det ind til videre har været afholdt.

Hvert år afholdes DM i SOSU Skills. Konkurrencen foregår over tre dage, hvor fem SOSU-assistentelevpar dyster i forskellige SOSU-faglige discipliner. De fem par har forud vundet hvert deres regionsmesterskab i SOSU Skills.

Deltagerne får på forhånd 5 opgaver, som de skal forberede sig på, velvidende at der kan opstå uforudsete hændelser undervejs. De forskellige opgaver skal nemlig løses på en scene med skuespillere, der agerer borgere i virkelighedsnære situationer. Imens er der livepublikum og dommere, der vurderede deres kompetencer.