Adgangskrav for tosprogede

For tosprogede er adgangskravene lidt anderledes, da man ikke har gået i dansk folkeskole.

Du kan søge ind på grundforløb 2, hvis du har bestået en af disse prøver/uddannelser i dansk og matematik:

Dansk

  • Forberedende Voksenundervisning (FVU) trin 4
  • Dansk uddannelse 3
  • Dansk som andetsprog på almenvoksenuddannelse (AVU)
  • Studieprøven

Matematik

  • Forberedende Voksenundervisning (FVU) trin 2
  • Et tilsvarende niveau fra dit hjemland

Et realkompetencebevis med dansk og matermatik på niveau G eller højere er også adgangsgivende.

Gyldig opholdstilladelse
Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du have en gyldig opholdstilladelse i Danmark. 

Optagelsesprøve
Har du ikke et bevis på at have bestået nogle af de nævnte uddannesler/prøver, kan du komme til en optagelsesprøve.

Optagelsesprøver

Optagelsesprøven er for dig, der ikke har et gennemsnit på 02 i dansk eller matematik fra 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve.

En optagelsesprøve varer 2 timer. Det er en skriftlig prøve kombineret med en samtale, og du bliver bedømt med bestået eller ikke-bestået.

Du må bruge hjælpemidler til prøven, og du må selv vælge, om du bruger en computer eller skriver i hånden. Hvis du ikke selv har en computer, kan du låne en af skolen.

Hvis du har vanskeligt ved at læse eller skrive, kan du få en samtale med vores læsevejleder. Sammen med læsevejlederen aftaler du, hvilken hjælp du har brug for til prøven.

Du kan se et eksempel på en danskprøve her og en matematikprøve her.

Datoer 
Den 23. oktober er der prøve i dansk, og d. 24. oktober er der prøve i matematik på Randers Social- og Sundhedsskole. Begge prøver er  kl. 10-12. Vi holder samtaler den 31. oktober.

Sådan bliver du tilmeldt optagelsesprøven
Når du har søgt ind på uddannelsen via www.optagelse.dk, kontakter vi dig, hvis du skal til optagelsesprøve. Har du spørgsmål, så ring til skolen på 8641 6900.

 

Har du spørgsmål?